20. marts 2025
Oversættelse: Uffe Gjerding
I går marcherede IDF-soldater og kampvogne tilbage til Gaza for at genetablere en del af den massive »kill zone«, som Netzarim-korridoren var. Netanyahu har igen valgt krig.
Intet kan retfærdiggøre dette, og vi finder den sædvanlige undskyldning om at »besejre Hamas« helt uoverbevisende. Hamas' styrker er efter sigende steget til over 25.000 kæmpere, hvilket er omtrent det samme som anslået før den 7. oktober. 15 måneders total ødelæggelse, utallige tusinde uskyldige dødsfald, der afskrives som »følgeskader« - det militære pres har været en rungende fiasko i forsøget på at »besejre Hamas«. Nej, dette angreb er en del af en mands forsøg på at holde fast i den politiske magt.
Det siger vi, fordi Netanyahus regering indtil tirsdag var i fare for at blive opløst. For at stabilisere sine chancer for politisk overlevelse havde han brug for at få den højreorienterede messianske bosætter Itamar Ben-Gvir tilbage i sin koalition. Og en af Ben Gvirs betingelser for denne tilbagevenden var en genoptagelse af kampene i Gaza. Angrebene begyndte tirsdag morgen, og da dagen var omme, var Ben Gvir tilbage i regeringen.
Ben-Gvirs allierede, den højreorienterede finansminister Bezalel Smotrich, sagde i januar, at hans parti ville forlade regeringen, hvis Israel gennemførte 2. fase af våbenhvileaftalen. Han sagde dengang, at Netanyahu var gået med til denne betingelse, og tilføjede, at Netanyahu også var gået med til at reducere hjælpen til Gaza.
Og for ca. 2 uger siden fulgte Israel så ikke op på aftalens 2. fase. Al mad, medicin, brændstof og elektricitet til Gaza blev angiveligt afbrudt, og de få internationale hjælpe- og sundhedsarbejdere, som Israel plejede at lade komme ind i Gaza, har fået deres adgang begrænset i stigende grad.
De resterende israelske gidsler forventes at lide som et direkte resultat. Gidslerne og deres familier har sagt dette i et stykke tid - militært pres dræber mange flere gidsler, end det redder. Over et dusin kunne have været hjemme i dag, hvis aftalen var fortsat ind i sin anden fase.
I stedet forbliver gidslerne i Gaza, muligvis sårede eller døde af israelske missiler, sammen med så mange uskyldige palæstinensere. Netanyahus politiske karriere overlever endnu en dag, støttet af en bosætterbevægelse, der er fast besluttet på at genbesætte Gaza. Ben Gvir vender tilbage, men det gør gidslerne ikke.
Ben-Gvir, Smotrich og resten af den messianske bosætterbevægelse, som de repræsenterer, har længe undskyldt deres fordrivelsesideologi med »sikkerhedshensyn«, hvilket giver dem mulighed for at bruge IDF og israelsk politi som et redskab til at fremme deres politiske dagsorden.
Vi så det med egne øjne i sidste måned, efter at lignende »sikkerhedshensyn« forhindrede os i at vise virkeligheden bag apartheid i Hebron til en gruppe på 200 israelere og udlændinge på en »akut solidaritetstur«.
Selv om det var planlagt og koordineret lang tid i forvejen, som alle vores større ture er, blev vores busser alligevel nægtet adgang til Hebron af IDF og politistyrker. Mens hæren og politiet viftede med tryllestaven »sikkerhedsproblemer«, kunne bosætterne frit komme og gå, som de ville.
De 5 busser fulde af mennesker, der kom med os den dag, fik et lille indblik i de bevægelsesbegrænsninger, som palæstinensere på Vestbredden oplever hver dag. Desuden så de også noget grundlæggende om besættelsen: Det handler ikke om sikkerhed.
Som israelere kan vi aldrig helt forstå effekten af denne taktik på palæstinenserne - rutinemæssig vold, endeløse restriktioner, vilkårlige anholdelser. Mange af os blev selv sendt ud for at tjene i Hebron. Som israelere finansierer vi denne virkelighed i Hebron med vores skattepenge - alt sammen for at støtte en messiansk dagsorden. Men at se, hvad vi betaler for? Det er åbenbart »ikke noget, der kommer os ved«.
De stoppede os ved indgangen, fordi de frygter, at vi vil tale om Hebron. De frygter, at flere israelere vil lære sandheden om, hvad der sker der. Og de bør være bange. For når man først ser besættelsens virkelighed, kan man ikke tie stille.
Vi har arrangeret ture til Hebron i over 20 år. I går, mens IDF's luftangreb regnede ned over Gaza, var vi i Hebron, denne gang med succes for at vise 3 nye grupper af israelere den eneste palæstinensiske by med en bosættelse i hjertet, og vi mødtes med og lyttede til vores palæstinensiske partnere i Youth Against Settlements. Vi har ingen planer om at stoppe.