Anmeldt af Uffe Gjeding, 11. april 2025

Alle – i hvert fald af den ældre generation – kender til den sydafrikanske ærkebiskop Desmond Tutu og hans skrifter. Men hvor mange kender hans efterfølger fra 1986 (til 1994) i Det sydafrikanske Kirkeråd, pastor Frank Chikane? Sikkert alt for få. Men nu er der mulighed for at lære ham bedre at kende og måske indhente det forsømte.

Frank Chikane kommer nemlig til Danmark til Himmelske Dage 2025 fra 30. maj-1.juni, hvor han vil deltage i flere diskussioner, bl.a. med Mitri Raheb fra Palæstina. Frank Chikane var initiativtager til den nye Global Anti-Apartheid Movement som udsprang af konferencen “Global Anti-Apartheid Conference on Palestine i maj måned 2024 i Sydafrika. Så der er store forventninger til hans kommende besøg i Danmark. Her vil han også fortælle om sit liv, som det findes beskrevet i den fine lille bog ”No Life of My Own”. Man må håbe at bogen snart kan udkomme også på dansk. For selvom den er fra 1986/2009 udgør den stadigvæk spændende og brandaktuel læsning. 

Frank Chikane voksede op i pinsekirken Apostolic Faith Mission of South Africa (AFM), hvor han også blev præst indtil han blev fyret for at være for ’politisk’ i 1981 (men genindsat i 1990). Chikane forenede åndeligheden fra pinsetraditionen med en ny sydafrikansk kontekstuel befrielsesteologi. Han arbejdede for, at den vertikale dimension skulle hænge sammen med den horisontale i teologi og i menighedspraksis. Han blev leder af Institute for Contextual Theology i Sydafrika, en af de fremtrædende fortalere for det sydafrikanske Kairos dokument fra 1985, og ledende figur i United Democratic Front, hvis skabelse i 1983 han betegnede som ”et vendepunkt i kampen for frihed”. I 1999 blev han generaldirektør for Presidency of South Africa under Thabo Mbeki (Mandelas efterfølger). Han er i dag bl.a. moderator for Kirkernes Verdensråds Commission of the Churches on International Affairs.

Men det egentlig spændende ved Franch Chikane er hans teologi og hans dybe personlige engagement i kampen mod apartheid, som flere gange var ved at koste ham livet, når styret torturede ham ubarmhjertigt under adskillige fængslinger (1977-1986) og forsøg på forgiftning (i 1989). Men det er sagen og ikke personen Frank Chikane der hele tiden står i centrum for hans beskrivelse (deraf titlen ”No Life of My Own”). Når man læser hans selvbiografi kan man ikke andet end gang på gang tænke på de mange linjer til og paralleller til situationen i Palæstina. Bogen er oprindelig skrevet i 1986, altså før den første Intifada, så han nævner ikke Palæstina for han står selv stadigvæk midt i det indædte opgør med apartheid styret i Sydafrika. 

Bogen er i dag ligeså relevant at læse som dengang den først blev udgivet.

Frank Chikane: ”No Life of My Own” – An Autobiography

WIPF & STOCK, Eugene, Oregon 1988/2009 
Pris 195 kr. 
Køb bogen på Saxo

Anmeldt af Uffe Gjerding, marts 2025

Det er almindeligt i disse tider at høre borgere og politikere sige, at de hver morgen vågner op med bæven for at undersøge hvad præsident Trump har sagt eller foretaget sig mens vi sov. Forståeligt nok. Men er det på sigt sundt for os psykologisk eller i forhold til at udvikle en fornuftig udenrigs- og sikkerhedspolitik?

Med Lars Erslev Andersens doktordisputats ”Den amerikanske mission” får vi i hvert fald et indblik i amerikansk historie og politik, som perspektiverer USA’s politik igennem tiderne og frem til i dag. Der bliver pludselig en logik i den måde selv en præsident Trump optræder på og mange spørgsmål til os europæere og resten af verden til hvordan vi skal agere i den aktuelle situation.

I bogens indledende kapitler ”mytologi, verdensanskuelse og identitet” indføres vi i Lars Erslevs politiske tænkning og analyseredskaber. Med sin baggrund som idehistoriker er han nemlig kritisk overfor den herskende tilgang hos fagfolk i statskundskab, som er baseret på rationel og logisk analyse. Han viser, at skal man forstå amerikansk politik må man skaffe sig indsigt i nogle af de mytologiske fantasmer, som er gennemgående træk. Nok har USA altid holdt fast i at stat og kirke skulle holdes adskilt, men det er slet ikke ensbetydende med, at religion og politik ikke har noget med hinanden at gøre. Tværtimod: alle de store amerikanske præsidenters politikker har været dybt forankret i en religiøs tankegang med udspring i hvid europæisk, protestantisk calvinistisk tankegang. Og selv i en mere sekulariseret tidsalder er det den samme grundlæggende mytologi, der ligger til grund for amerikansk politik i dag.

En kort anmeldelse som denne kan fint sammenfattes som det sker på bogens omslag: ”I Den amerikanske mission analyserer Lars Erslev Andersen USA’s ambition om at være en unipolær global magt, og han argumenterer for, at den truer med at splitte USA og den vestlige civilisation indefra. Bogen er den første samlede undersøgelse på dansk grund af amerikansk sikkerhedspolitisk historie fra USA’s grundlæggelse og frem til den aktuelle rivalisering med Kina. Forfatteren trækker sikkerhedspolitikkens tråde tilbage til USA’s ekspansion i 1800-tallet, og gennem en læsning af Woodrow Wilson’s forfatterskab fra 1800-tallets slutning dokumenterer han, at politikeren og den senere præsidents tanker om en fred til at slutte al krig mere var funderet i en religiøs vision end i et politisk gennemtænkt projekt. Den amerikanske mission ser politiske myter som en nøgle til forståelse af såvel national identitet som internationale konflikter: I civilisationsbegreber væver mytologi og magt sig ufravigeligt ind i hinanden.”

I praktisk politik betyder det med Lars Erslevs egne ord: ”Har ikke alle amerikanske præsidenter altid stræbt efter uafhængighed af andre magtpoler i verden… at dersom USA skal være en del af en verdensorden, skal det være som uafhængig leder af denne orden? Det udelukker ikke alliancepolitik og internationalt samarbejde eller opbygning af internationale institutioner, for så vidt som USA sidder for bordenden…Unipolaritet udtrykker, at USA er den stærkeste magt i verden, og at USA fortsat må have magt til at sætte sin vilje igennem. Dette skal sikre den amerikanske mission, USA’s exceptionalisme og universalisme, sikre, at USA er verdens bedste civilisation som norm for menneskeheden… Biden-strategien gentager Trumps NSS (National Security Strategy) i karakteristikken af Kina som a revisionist power, der stræber efter at overhale USA økonomisk og politisk.”

Lars Erslev Andersen har skrevet en doktordisputats som kan læses også af lægfolk. Jeg blev meget klogere af læsningen og kan varmt anbefale bogen.

Lars Erslev Andersen: Den amerikanske mission – mytologi og magt
Aarhus Universitetsforlag, 2023, 417 sider.
Køb bogen her.

Anmeldt af Peter Lodberg, dr. theol. professor emeritus

Den israelske historiker Ilan Pappe tilhører gruppen af de såkaldte ’nye historikere’, der arbejder på at gøre op med den zionistiske historiefortælling om, at jøderne blev fordrevet fra Jerusalem i år 70 og derfor har en historisk og måske lige frem guddommelig ret til at komme tilbage og indtage Israel og opbygge en jødisk stat i et land, der ikke er beboet.

Ikke mindst Pappes arbejde med at afdække den såkaldte Plan D, hvor David Ben-Gurion og folkene omkring ham planlagde og gennemførte fordrivelse af palæstinensere i udvalgte områder før statens Israels etablering i maj 1948 har påkaldt sig international opmærksomhed og skabt ham mange fjender i Israel, så han i dag må undervise i historie uden for Israel ved universitetet i Exeter, England.

I sin nyeste udgivelse på dansk tager Pappe læseren med på en tour de force gennem konfliktens historie på kun ca. 150 sider. Han stadfæster begyndelsen til den israelsk-palæstinensiske konflikt til slutningen af det 19. århundrede med etableringen af den zionistiske bevægelse i Europa og den begyndende indvandring af europæiske jøder til Palæstina.

Pappes postzionistiske kortlægning af det historiske forløb, der fører til dannelsen af staten Israel og den stadig mere omfattende undertrykkelse og marginalisering af den oprindelige palæstinensiske befolkning hænger ifl. Pappe sammen med, at zionismen skifter karakter fra midten af 1920’erne.

Fra at have været en bevægelse, der skulle redde jøderne fra pogromer i Europa og modernisere jødedommen ved etablere en national identitet, bliver jødisk zionisme til et bosætterkolonialistisk projekt, hvor kolonisatorerne stiler mod at erstatte det indfødte samfund med kolonisatorernes samfund.

I tilknytning til den australske forsker i bosætterkolonialisme Patrick Wolfe betoner Pappe, at så længe Israel opretholder en bosætterkolonialistisk etos, vil det aldrig kunne sameksistere fredeligt med palæstinenserne.

Pappes postkoloniale analyse af konfliktens historie består i at anlægge et bosætterkolonialistisk blik på de politiske begivenheder, der indtil videre er kulmineret i Hamas’ angreb ind i Israel d. 7. oktober 2022. Pappe forsøger ikke at retfærdiggøre terrorangrebet, men ønsker at sætte det ind i en historisk kontekst, så man bedre kan forstå baggrunden for krigen om Gaza.

Pappe konstatere afslutningsvist, at først når Israel accepterer sin virkelige fortid og landets nærhed med sine umiddelbare geografiske naboer, kan det deltage i skabelsen af en bedre fremtid for det historiske Palæstina og for hele Mellemøsten.

Pappes konsekvente og indsigtsfulde analyse af konfliktens historie kan være med til at forklare Israels og USA's aktuelle ønske om at deportere de 2 millioner indbyggere i Gaza til først Jordan og Egypten – men nu senest til Sudan. Forstået ud fra Pappes optik er fordrivelsesplanerne en fortsættelse af bosætterkolonialismen, der ikke kan stoppe, før den har nået sit mål, dvs. total kontrol over landet. Der er tale om det, som Wolfe har kaldt for ’udslettelsens logik´.

 Lige nu er det svært at se, hvem der kan bryde den logik, men man kan læse Pappe således, at han mener, at det må Israel selv, før det er for sent, og at andre bør hjælpe til.

Ilan Pappe: En kort historie om Israel-Palæstina-konflikten
Klims Forlag, 2025.
Pris 160 kr.
Køb bogen her.

Anmeldt af  cand.teol og cand.mag, provst Kirsten Jørgensen, Frederiksberg.

Den franske professor i socialvidenskab ved College de France Didier Fassin udgav for nogle måneder siden bogen, der på engelsk har fået titlen ”How the World failed to stop the Destruction of Gaza”. I en samtale med Informations redaktør Rune Lykkeberg, bragt i avisen den 15.3.2025, fortæller han, at han har skrevet bogen for at efterlade ”et dokument over, hvad der var sket de første seks måneder efter den 7. oktober 2023”. Han var forfærdet over de ødelæggelser, der fulgte efter; antallet af døde – kvinder, børn, nødhjælpsarbejdere og sundhedspersonale; bygninger, der blev ødelagt – monumenter, infrastruktur, skoler og hospitaler. Men det er Vestens bidrag til ødelæggelserne, der er hans virkelige ærinde i bogen. Han vil gøre rede for ”det rystende politiske og moralske svigt fra de vestlige regeringer. Det er det værste siden 1945”. Fassin syntes ikke, han kunne være tavs. Han oplevede det som en ”forpligtelse af efterlade et spor af det, der var sket”. Især i lyset af den censur og selvcensur der præger hele verden, siger han.

Et sådant vidnesbyrd er også Carlo Hansens bog ”Gaza. Portræt af et drab”, som forfatteren har udgivet på eget forlag her i begyndelsen af 2025. Carlo Hansen er journalist og var i mange år ansat på Århus Stiftstidendes udlandsredaktion med Mellemøsten som særligt område. Han udgav i 2002 bogen ”Kaktussens land: En rejse i selvbedrag” (Klim). Jeg har selv haft mange diskussioner med mennesker, der mente, at min vinkel på konflikten mellem Israel og palæstinenserne var forkert. Jeg er glad for at kunne sige, at én af mine mest stædige modstandere ændrede holdning, da han havde læst Carlo Hansens bog og forstod, at der ikke er tale om et symmetrisk magtforhold, og at palæstinenserne er blevet forrådt af de vestlige stormagter gennem årtier, helt tilbage til 1. verdenskrig.

”Gaza. Portræt af et drab” er en lille, men glødende bog. Den dirrer af vrede over det, der er sket i Gaza siden Hamas’ angreb i oktober 2023. Også af vreden over selve angrebet: ”Da Hamaskrigerne tidligt lørdag morgen den 7. oktober 2023 brød gennem hegnet til de israelske kibbutzer og landsbyer og åbnede helvedes port med massakrer og kidnapninger og sanseløs terror mod de forsvarsløse israelske beboere, underskrev den islamisk-palæstinensiske oprørsbevægelse Gazas dødsdom og banede vejen for Israels massedrab på palæstinenserne” (p.11). Men Israels modsvar var frygteligt og ikke proportionelt. I femten korte kapitler beskriver Hansen, hvordan Israels officielle militære mål om at udrydde Hamas, i virkeligheden afspejler den zionistiske plan om at overtage så meget af Palæstinas jord og areal med så få palæstinensiske beboere på som muligt.

Israel har brugt alle krigens midler i Gaza – belejring, beskydning, ødelæggelse af hjem og infrastruktur i form af veje, vand, el mm, uddannelsesinstitutioner og sundhedssystem. Alt sammen med Vestens aktive hjælp i form af våben eller passive hjælp i form af politisk tavshed og accept. I kapitlet ”Våben” redegør han fx for, hvor mange tons bomber, der er kastet over Gaza, nemlig 70.000 tons alene indenfor de første otte måneder – det er flere, end de allierede kastede over Dresden, Hamborg og London tilsammen under hele 2. verdenskrig. Han redegør for, hvilke typer våben, der bruges, for omkostninger og leverandører. I kapitlet ”Sult” fortæller han, hvordan sult bruges som våben, når Israel blokerer for levering af nødhjælp. Han skriver om de døde og forældreløse børn; om de ødelagte gravpladser; om sorg og sult og om islams rolle.

Et af de sidste kapitler handler om den kulturarv, der er blevet destrueret og som ikke kan erstattes. Kirkelige bygninger er ødelagte, som fx Sankt Porphyrios-kirkens menighedshus, hvor 17 kristne mistede livet den 19. oktober 2023. Selve kirken, som er grundlagt i år 425 og menes at være den 3. ældste kirke i verden, blev stående. Museer og arkæologiske strukturer er bombet i stykker. Mange moskeer er ødelagt eller beskadiget. En 2000 år gammel romersk gravplads, fundet for nylig, er næsten udslettet. Vi hører ikke så meget om ødelæggelse af kulturarv i Gaza. Men jeg husker, hvor oprørte vi med rette var, da Taliban i 2001 ødelagde to gigantiske Buddha-figurer i Bamiyan-provinsen nord for Kabul. I Gaza har israelerne bombet den historiske havn Anthedon Havn, som er på UNESCO’s liste over verdensarv. Hvor er oprøret over det?

I Carlo Hansens indignerede bog bliver det tydeligt, at drabet på Gaza både er et drab på Gazas fortid, nutid og fremtid.  At nutidens Gaza er ødelagt, kan enhver se af TV-billederne. At fremtiden i høj grad er skrøbelig for Gaza og stribens indbyggere er alt for tydelig. At Israel også forsøger at slette Gaza og palæstinenserne fra historien, skal man se bedre efter for at opdage, men det er ikke et nyt tiltag, men er pågået i mange årtier både på Vestbredden, i Østjerusalem og i Gaza. Carlo Hansen afslutter sin bog med et citat af den palæstinensiske journalist Bisan Owda: ”Vi har ikke noget tilbage. Fremtiden er ukendt, nutiden er ødelagt, og vores fortid er ikke længere vores fortid” (p. 154). Jeg tror, at Hansen vil være enig med Didier Fassin, der skriver i Information, at vi i Vesten har svigtet vores egne moralske standarder. Det er slemt, men det er palæstinenserne, der skal tåle konsekvensen af vores svigt. Carlo Hansen skal have tak for at gøre det samme som Didier Fassin, nemlig at sætte et tegn og dokumentere et omfattende drab og et svigt i håbet om, at vi ikke glemmer det.

Der er ikke meget håb at finde i Carlo Hansens bog. Og som en gammel Palæstina-kender har sagt, så svinger man mellem pessimisme og ubehersket pessimisme, når det gælder palæstinensernes situation og fremtid. Deres modstandsvilje og livskraft har jeg dog aldrig være i tvivl om efter mange besøg. Et glimt af den så jeg på det foto, verden kunne se på de sociale medier den dag, ramadanen begyndte i år, og som viste et langt bord, opstillet midt i ruinerne af det, der engang var et boligkvarter i Gaza. Her havde palæstinenserne dækket op til den første iftar, den første fastebrydelse efter solnedgang på ramadanens første dag.  Tænk, at have overskud til det.

Carlo Hansen: Gaza - portræt af et drab.
Forlaget Voldgade, 2025.
Hent en gratis pdf-version af bogen her.