Ligeledes udtaler domstolen tydeligt, at palæstinenserne i områderne diskrimineres - uden dog at kalde det apartheidlignende forhold.
Den fastslår også, at alle stater er forpligtede til at skelne mellem Israel og de besatte områder på Vestbredden og Østjerusalem.
FN's Generalforsamling anmodede i 2022 domstolen om en udtalelse om de juridiske konsekvenser af Israels "langvarige besættelse, bosættelser og annektering" af områder, der blev erobret i krigen i 1967, herunder Vestbredden, Gaza og Østjerusalem.
Netanyahu har afvist, at der er tale om ulovlige besættelser og hævder, at der er tale om en 'falsk beslutning fra Haag', som 'ikke vil ændre på den historiske sandhed'.
Domstolen vurderer samtidig, at Israel systematisk diskriminerer mod palæstinensere i de besatte områder. Den siger også, at den israelske stat skal betale for de ødelæggelser, som besættelsen af områderne har medført.
Domstolens konklusion er en såkaldt "rådgivende udtalelse", og er ikke juridisk bindende for Israel. Men det forventes, at den vil danne grundlag for, hvordan regeringer rundt omkring i verden vil reagere overfor Israel.
Det er ikke første gang, at ICJ har skullet tage stilling til spørgsmål angående Israel i år: I januar pålagde domstolen Israel at begrænse sine angreb i Gaza, og i maj beordrede den landet til øjeblikkeligt at standse sin militæroffensiv i byen Rafah i det sydlige Gaza.
ICJ undersøger fortsat Israel for folkedrab efter anmodning fra Sydafrika.
Læs ICJ's kendelse fra 19. juli 2024.