Af Pia Sigmund
Vita Andreasen foreslog, at vi tilstedeværende skulle danne studiegrupper om bogen rundt i landet.
Fire af mine bekendte i Odense sagde ja tak til at være med. To pensionerede præster, en pensioneret gymnasielærer (historie og samfundsfag) og en pensioneret folkeskolelærer. Selv er jeg free-lance historiker og fortæller. En præst i folkekirken har hørt om gruppen og vil være med fremover.
Vi mødes cirka hver anden måned over en kop kaffe. Vi har læst et par kapitler og diskuterer dem. Nogle gange har en af os holdt et oplæg om et bestemt emne eller et kapitel. ”Afkoloniser Palæstina” er en bog, som har givet os store nye indsigter og forståelser. Færdige med sidste kapitel var vi enige om, at vi kunne ønske os at se Palæstinas historie via en anden forfatters øjne, fra en anden synsvinkel. Vi tog derfor fat på Ilan Pappés ”Det moderne Palæstinas historie – Et land, to folk”. En bog fyldt med historisk fakta, en sværvægter, men igen en vigtig bog, der har givet os en omfattende baggrundsviden. Bogen er udgivet i 2009, så nutiden mangler. Det giver lyst til at læse endnu et værk sammen.
Jeg kan meget anbefale at danne en studiegruppe! Der er så mange fordele. Det er overkommeligt at mødes hver anden måned. Samtalerne gør os klogere på bøgernes indhold. Vi er blevet meget bevidste om, hvor vigtig en rolle god og nuanceret VIDEN spiller i hele Palæstinadebatten. Det er kompliceret stof; men det skaber klarhed, når man læser og taler om teksten sammen. Vi er fem meget forskellige mennesker med hver vores synspunkter og erfaringer. Det gør samtalerne levende og givende.
I marts gælder de sidste kapitler i Ilan Pappé og det vigtige spørgsmål: Hvilken bog bliver den næste?