De jødiske bosætteres angreb på Vestbredden, de ødelæggelser, som de israelske luftangreb havde efterladt i Libanon, og regimeskiftet i Syrien med en ukendt fremtid gør de kristne meget bange for deres fremtid. Frygt synes at være vores tids kendetegn.
Alligevel er frygten hos vores palæstinensiske folk i Gaza ubegribelig. Halvdelen af befolkningen i Gaza er børn. De fleste af disse børn har været igennem fem krige ud over det igangværende folkemord på kun 16 år. Et barn, der blev født i 2007, oplevede det første israelske angreb, da det var to år gammelt, det andet, da det var fem, det tredje, da det var syv, det fjerde og femte, da det var en teenager på 14-15 år, og i en alder af 16 det nuværende folkemord. Sådan et barn så sit hjem blive bombet, sine søskende blive myrdet i luftangreb, sit nabolag ligge i ruiner. Han er blevet fordrevet tolv gange og kan ikke sove på grund af den konstante lyd af droner, luftangreb og beskydning.
Vi havde et universitetscampus i Gaza. Det blev ødelagt af et israelsk luftangreb i den hellige uge i år. Vi har 36 ansatte, som alle er fordrevne. De nægter at overgive sig til frygten. De er fast besluttet på at gøre noget mod frygten, traumet og depressionen. De arbejder dagligt som frivillige for at nå ud til de tusindvis af fordrevne børn omkring dem med kunstterapiprogrammer, så børnene kan komme sig, i det mindste delvist.
Vores frivilliges oplevelse i Gaza åbnede hos mig en ny forståelse af »Frygt ikke!«. Jesus kom for at frelse os fra den frygt, der lammer os. Betyder det, at vi er reddet fra problemer og krige? Nej, slet ikke. Vi vil stadig gå gennem oprørte vande, men når vi går gennem oprørte vande, vil han være der med os og for os, så de kraftige floder ikke overvælder os. Vi vil fortsat opleve ild, men når vi går gennem ild, skal flammen ikke fortære os. Gud gør os modstandsdygtige.
»Vær ikke bange, jeg vil gøre dig modstandsdygtig!« »Vær ikke bange, en frelser er født!« Frelser står for befrier. Englene lovede befrielse og frihed til et folk under romersk besættelse. Vores folk beder ikke om andet end frihed og befrielse fra besættelse.
Som kristne er vi nødt til at udfordre vor tids dødspolitik, al politik, der bliver ved med at skabe dødens verdener, og militærindustrien, der bliver ved med at drage fordel af krige. Det er ikke nok at opfordre til våbenhvile. Vi er nødt til at være Guds befrielsesinstrument og stræbe efter en verden uden krige, så børnene i Gaza kan leve deres barndom, og de kristne i Mellemøsten ikke bare overlever, men trives.
Det var også pave Frans' budskab efter at have indviet krybbespillet, som var designet af kunstnere fra Dar al-Kalima University og håndskåret og fremstillet af håndværkere og handicappede børn fra Betlehem. »Lad os endelig se på julekrybben i Betlehem, som er bygget i det land, hvor Guds søn blev født ... Lad os foran den huske de brødre og søstre, som i stedet, lige der og i andre dele af verden, lider under krigens tragedie. Lad os med tårer i øjnene bede om fred. Brødre og søstre, nok krig, nok vold! Vidste du, at en af de mest profitable investeringer her er i våbenproduktion? Profit for at dræbe ... Men hvordan kan det være? Nok krige! Må der være fred i hele verden og for alle mennesker, som Gud elsker (jf. Lk 2,14)!
Midt i al denne frygt var Dar al-Kalimas kunstnere og kunsthåndværkere i stand til at vise, at frygt ikke kan lamme dem, men at de gennem deres kunstværker fortsætter med at vise kreativitet og sprede skønhed. For at nå deres fulde potentiale og blomstre. Det haster med en våbenhvile, og der er brug for en retfærdig fred.
Fra den lille by Betlehem ønsker vi jer en glædelig jul og vores verden et fredeligt 2025.
Pastor Dr. Mitri Raheb
Grundlægger og præsident for Dar al-Kalima University
Betlehem, Palæstina