»Du sender din ånd, og der skabes liv, du gør jorden ny.«
Salme 104, 30
Betlehem, den 16. december 2024
Kære brødre og søstre i Kristus,
Når vi markerer 15-årsdagen for Kairos Palæstina-dokumentet og nærmer os juletiden, bliver vi mindet om de fortsatte kampe, som vores folk står over for. Dette dokument, som begyndte som et ord om tro, håb og kærlighed fra hjertet af palæstinensisk lidelse, giver fortsat dyb genklang i alle palæstinenseres liv, især dem, der har båret hovedbyrden af mere end syv årtiers israelsk besættelse, apartheid og folkemord. Når vi reflekterer over Fredsfyrstens fødsel, bliver vi mindet om, at budskabet om retfærdighed, værdighed og forsoning er lige så presserende som nogensinde. Kairos-dokumentet er fortsat en erklæring om vores kollektive vilje til retfærdighed, fred og frihed for alle.
Alligevel står vi her, 15 år senere, midt i et fortsat folkemord, et år og to måneder inde i den brutale folkemordskrig mod Gaza og Vestbredden. Det internationale samfund og mange kirker rundt om i verden forholder sig tavse, og lidelserne fortsætter. Som kristne er vi kaldet til at gå side om side med vores brødre og søstre, til at stå fast i vores tro og til at legemliggøre den modstandskraft og det håb, som har holdt vores folk oppe gennem disse prøvelser. Det er tid til at bekræfte, at vores tilstedeværelse i vores forfædres land ikke er tilfældig, men forankret i landets historie og geografi, og vi må opmuntre hinanden til at blive, til at være standhaftige og til at fortsætte vores kollektive kamp for frihed og retfærdighed.
I dette kritiske øjeblik er kirkens rolle i Palæstina mere afgørende end nogensinde. Mens vi sætter stor pris på vores kirkers utrættelige indsats for at tjene samfundet - ved at yde åndelig støtte, nødhjælp og støtte modstandskraft - må vi erkende, at der er brug for mere. Vores samfund står over for eksistentielle udfordringer, og vi har brug for, at kirken taler sandhed til magten og vandrer endnu tættere sammen med sine medlemmer for at være en kilde til åndelig styrke og også en kilde til praktisk støtte og solidaritet.
Vi beder vores kirkeledere, præster og lægfolk om at arbejde sammen for at fremme modstandsdygtighed i vores menigheder. Opmuntre vores folk til at stå fast over for undertrykkelse, til at finde styrke i bøn og til at stole på deres tro som en kilde til udholdenhed. Men lad os heller ikke glemme, at praktiske solidaritetshandlinger er afgørende. Kirkerne bør organisere en indsats for at støtte familier, der har mistet deres jord, hjem og kære, hjælpe dem, der har brug for lægehjælp og mental støtte, og stille ressourcer til rådighed for at hjælpe folk med at genopbygge deres liv i denne ødelæggelsestid.
Vi opfordrer også til, at der skabes sikre rum i vores kirker, hvor palæstinensiske kristne kan mødes - for at sørge, bede og lægge strategier for, hvordan de kan fortsætte deres modstand og kamp på en fredelig og værdig måde. Disse rum kan fungere som knudepunkter for dialog, for styrke og for den samfundsmæssige enhed, vi har brug for i disse tider med splittelse.
Som kristne er vi kaldet til at forblive modstandsdygtige og til at opdyrke modstandsdygtighed hos hinanden. Vejen frem bliver ikke let, og lidelserne kan blive større, men vi må holde fast i håbet om, at Gud er med os, og vi må blive mindet om Herrens løfte om, at »han har overvundet verden« (Joh 16,33). Vi hørte patriark emeritus Michel Sabah tale ved 15-års jubilæet for Kairos Palæstina-konferencen:
»I lyset af folkemord, fordrivelse og etnisk udrensning siger vi et ord af medfølelse, standhaftighed og håb til vores folk i Gaza og i hele Palæstina. Vær tålmodig. Gud vil skinne på os en dag med sin retfærdighed og fred.«
Lad os i disse mørke dage være lys for hinanden. Kristen modstandskraft handler om at udholde vanskelighederne og handle i solidaritet med andre, uanset deres tro. Vi må være opmærksomme på, at vores brødre og søstre i andre trossamfund, især muslimer, også gennemlever ufattelige lidelser. Borgerfred og solidaritet med alle vores borgere er afgørende. Vi må intensivere indsatsen for at samarbejde, fremme tværreligiøst samarbejde og arbejde sammen for alle palæstinenseres fælles bedste.
I denne adventstid, og mens vi forbereder os på at fejre jul, må palæstinensiske kristne fortsætte med at være en stemme for fred, retfærdighed og forsoning i en splittet verden. Det er en tid, hvor vi kan uddybe vores tro, engagere og forene mennesker på trods af politiske og religiøse forskelle og styrke enhedens bånd mellem alle dele af det palæstinensiske samfund. I modstandsdygtighedens og standhaftighedens ånd opfordrer vi vores kirker og samfund til at styrke deres sjælesorg og tilbyde regelmæssig støtte til dem, der lever i frygt, især familier, der har mistet deres kære eller deres hjem; til at organisere bønnemøder, rådgivning og støttegrupper for følelsesmæssig og åndelig helbredelse; til at tale for retfærdighed på den internationale scene; til at tale imod den fortsatte besættelse, tvangsforflyttelsen af palæstinensere og de menneskerettighedskrænkelser, vi fortsat står over for.
Vi opfordrer også til at hjælpe med at forstærke de stemmeløses stemmer ved at skabe opmærksomhed i internationale kredse; at fremme interreligiøs solidaritet og styrke partnerskaber med sekulære, muslimske og andre trossamfund; at organisere fælles initiativer for fred og social retfærdighed for at vise, at vi står sammen i vores fælles kamp for frihed og menneskelig værdighed; at opmuntre til modstandsdygtighed og selvforsyning blandt palæstinensere og at fortsætte og styrke udviklingsprogrammerne og -initiativerne. Og endelig at mobilisere den globale kirke og opfordre det globale kristne samfund til at fortsætte med at stå i solidaritet med os.
Kairos Palestine, den mest omfattende palæstinensiske kristne økumeniske ikke-voldelige bevægelse, er baseret på Kairos Palestine-dokumentet: A Moment of Truth, der blev lanceret i 2009, og som bekræfter, at de palæstinensiske kristne er en del af den palæstinensiske nation, og som opfordrer tilfred for at gøre en ende på al lidelse i Det Hellige Land ved at arbejde for retfærdighed, håb og kærlighed, omfavnet af det kristne samfund, underskrevet af alle historisk anerkendte palæstinensiske kristne organisationer og godkendt af kirkelederne i Jerusalem.