Kirkefolk for fred

Kirkefolk for Fred - Spørgsmål og svar

• Hvem er ’Kirkefolk for Fred’?

  ’Kirkefolk for Fred’ er et frit kirkeligt initiativ i Danmark, der ud fra kristne værdier ønsker at arbejde for fred med retfærdighed i brændpunkter som Israel/Palæstina. Initiativtagere er Betlehems Venner og KFUM&KFUK i Danmark.

• Hvem kan deltage i ’Kirkefolk for Fred’?

  Alle interesserede kan slutte sig til ’Kirkefolk for Fred’ som organisation eller som enkeltpersoner.

• Hvad går ’Kirkefolk for Fred’ ind for?

  • Fred med retfærdighed i Israel/Palæstina
  • Varig våbenhvile i Gaza
  • Stop for overhængende fare for folkedrab
  • Fri adgang for humanitær hjælp
  • Anerkendelse af staten Israel indenfor 1948/1967 grænserne
  • Lige rettigheder for alle borgere ’mellem floden og havet’
  • Stop for Israels bosættelses- og apartheidpolitik
  • Danmarks anerkendelse af Palæstina som stat
  • Stop for dansk våbeneksport til Israel og indførelse af sanktioner
  • Civilsamfunds og virksomheds boykot af bosættervarer og disinvestering

• Hvad er ’Kirkefolk for Fred’ modstander af?

  • Voldelige løsninger på konflikter, men vi respekterer retten til at gøre modstand
  • Drab og overgreb på civile og civile institutioner
  • Fordrivelse af kristne fra Gaza
  • Racisme, antisemitisme og islamofobi

• Er ’Kirkefolk for Fred’ pro-palæstinensisk?

  ’Kirkefolk for Fred’ tager udgangspunkt i palæstinensiske kristne partneres ønske om at udtrykke solidaritet med det undertrykte palæstinensiske folk og arbejde for en fredelig og retfærdig løsning på konflikten med ikke-voldelige midler, med menneskerettigheder og ligestilling for alle borgere i landet.

• Er Israel en apartheid stat?

  Ifølge fremtrædende menneskerettighedsorganisationer som Amnesty, Human Rights Watch og  B’Tselem og kirkelige partnere som Kairos Palestine er Israels besættelsespolitik en apartheidpolitik, som den er defineret af FN.

• Har jøderne ikke ret til en egen stat: Israel?

  ’Kirkefolk for fred’ anerkender staten Israel som nationalstat defineret af FN og det internationale samfund, men anerkender ikke, at der kan bruges bibelske argumenter for at etablere en moderne jødisk stat.

• Hvordan forstår vi slagordet ’Fra floden til havet’?

  Det historiske Palæstina strækker sig fra Jordanfloden til Middelhavet. På dette område skulle der ifølge FN etableres to stater med fuld selvstyre. Uanset hvilken løsning parterne måtte komme frem til, må begge folk sikres lige rettigheder ’fra floden til havet’. Som det er nu, lever palæstinenserne i de besatte områder – Gaza, Vestbredden og Østjerusalem – under israelsk besættelse, og palæstinensere, der er statsborgere i Israel (20% af befolkningen), er ikke ligestillet med jødiske statsborgere, som det bl.a. fremgår af Israels nationalstatslov fra 2018.

  Vi kan ikke acceptere en forståelse af ’Fra floden til havet’, der ikke anerkender Israels ret til at eksistere.

• Begår Hamas og Israel krigsforbrydelser?

  At gå bevidst og målrettet efter at dræbe civile, som Hamas gjorde det mod Israel i oktober 2023, og som Israel har gjord det i Gaza og på Vestbredden lige siden da med titusindvis af civile ofre, udgør klare krigsforbrydelser og overtrædelse af internationale konventioner. Derfor har Den internationale Straffedomstols anklager (ICC) stævnet tre Hamas ledere og Israels premierminister og forsvarsminister for domstolen med ønske om, at der udstedes en arrestordre mod dem. To vigtige kriterier i krigens love er, at: (1) der skal skelnes mellem civile og militære mål; (2) der skal være et rimeligt forhold mellem utilsigtede civile og tilsigtede militære skadevirkninger.

  Krigens love (Genévekonventionerne) forbyder endvidere, at humanitær hjælp bruges som krigsvåben, ligesom det er forbudt at angribe civile, huse, skoler og hospitaler. Syge og sårede skal evakueres og tilbydes lægehjælp, hvis det er nødvendigt. Israel har tydeligvis groft overtrådt disse regler.

• Begår Israel folkedrab?

  Israel er af Sydafrika blevet stævnet for Den internationale Domstol (ICJ) for at bedrive folkedrab mod palæstinenserne. Domstolens undersøgelse af sagen tager lang tid, men domstolen fremkom i januar 2024 med en foreløbig dom, der konkluderer, at nogle af de kendsgerninger Sydafrika fremlagde og klagede over, kunne falde ind under FNs Konvention om Folkedrab, hvis de blev påvist som værende sande. Domstolen advarede Israel om denne fare og krævede, at Israel gjorde alt for at undgå folkedrab.

  Francesca Albanese, FNs Special Rapporteur on Palestine, konkluderede i sin rapport i marts 2024, at der var ’begrundet formodninger om, at der bliver begået folkedrab i de besatte palæstinensiske områder’. Israel har trods disse advarsler ikke ændret sin adfærd i de besatte palæstinensiske områder.