FN-forbundet i samarbejde med Enhedslisten arrangerede i den anledning en konference med temaet ”Palæstina – sidste udkald for freden?” En fuld sal på Christiansborg med 200 deltagere indledtes med et oplæg ved tidligere udenrigsminister Mogens Lykketoft efterfulgt af paneldebatter med repræsentanter for civilsamfundet og politikere fra SF og Enhedslisten. Andre partier havde meldt afbud.
Uffe Gjerding, næstformand i Betlehems Venner holdt et oplæg over emnet: ”Sidste udkald for freden? – Veje til en bæredygtig fred?” med vægt på de palæstinensiske kristnes budskab om håb i form af handling og de udfordringer det stiller til os i Danmark og i Vesten.
Uffe Gjerdings oplæg kan læses her.